Line Kronvold is a Copenhagen based artist born in 1974.

Her oil paintings are inspired by her love for the human shape and her interest in creating art pieces that are of a minimalistic nature with an emphasis on aesthetics, and an interest in adding unexpected elements in her paintings of the female form or animals.

( Lille Fokusinterview fra magasin )

Hvorfor er du kunstner, hvordan startede det?
Jeg ved ikke hvorfor jeg er kunstner. Et eller andet sted på vejen tog jeg vel en aktiv beslutning. Jeg fik min første oliemaling da jeg blev 12, af min onke,l der syntes jeg var dygtigt til at tegne. Jeg syntes vel det var dejligt at få ros, så jeg begyndte at male på lærred. Min far havde en gulvtæppeforretning og jeg udstillede mine malerier i forretningen da jeg var 16. Som 19 årig solgte jeg det første maleri til en kunde. Tror det matchede et Kelim-tæppe. Det var en kvinderyg, kan jeg huske:).
Hvorfor arbejder du med kunst?
Jeg er aldrig holdt op. Det er en vigtig del af det. Det at være hende der kunne male blev en del af min identitet. Jeg kunne sikkert have blevet mange ting, men det er det jeg gør bedst, og er blevet sådan en stor del af mig. Jeg kan mærke hvordan jeg mister mig selv i perioder hvor jeg ikke har mulighed for at sætte mig ved staffeliet. Jeg har hørt mange kunstnere sige, at det er en måde at afstresse på, når de maler. At de ikke kan lade være. Jeg kan sagtens lade være. Lægge på på sofaen hver aften og se TV, eller shoppe støvler på nettet, i stedet for at male. Men det lader mig altid tilbage med en følelse af at jeg bliver mindre. Det lyder mærkeligt, og er svært at forklare. Men jeg stræber mod i min kunst at udvikle mig tror jeg, at flytte mig, og på en eller anden måde, er det symbiost med mig som person også.
At jeg står stille når jeg ikke arbejder
Hvert værk er en følelsesmæssig rutschebane. Det mine øjne ser sender konstant modsatrettede signaler til min hjerne om kvaliteten af det jeg maler. Det ene øjeblik føler jeg at jeg har bedrevet et mesterværk, det næste, at jeg har ramt et absolut nulpunkt for min kunnen. Det er aldrig en fornøjelse at være midt i et værk, men mod enden, når jeg kan se – eller nærmere måske – mærke, at nu har det værk været hele turen værd, at nu har det maleri været min tid værd og værdig min stolthed, så oplever jeg fred, ro og stor stor tilfredshed.
Hvad er din største oplevelse med kunsten?
Jeg elsker når mine værker ender med at hænge i kærlige hjem. En af de største oplevelser var, da et portræt jeg havde lavet af Tom Kristensen endte med at hænge i hans stue. Jeg følte, at det havde fundet hjem.